долгосрочные займы на карту займ на карту сбербанка займы онлайн без процентов
0%

Om AASR

SHARE

Lyt til os live på internettet eller på FM-båndet: 98.7

Bestyrelsen

Formand: Erik H. Knudsen – formand@aasr.dk
Chefredaktør: Emma Olsen – chefred@aasr.dk
Økonomichef: Asbjørn Kristensen –  kasserer@aasr.dk
Teknikchef/bestyrelsesmedlem: Thorbjørn Borup – tech@aasr.dk
Kommunikationschef: Ditte R. Poulsen – pr@aasr.dk
Menigt bestyrelsesmedlem: Frederikke E. Engelbreth

Chefredaktionen

Chefredaktør: Emma Olsen – chefred@aasr.dk
Nyhedschef på Overblikket: Erik H. Knudsen – overblikket@aasr.dk
Musikchef: Denni Ian – musik@aasr.dk
Podcast-redaktør: Lasse Yde Hegnet – podcast@aasr.dk

Fysiske lokaler

Vi holder til i kælderen i studenterhuset lige over for studenterbaren, hvor man altid velkommen til at komme forbi.

Adresse: Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

Historien

Aarhus Studenterradio gik i luften for første gang 1. februar 1996 og har siden sendt nærværende, legesyg og udfordrende radio til Aarhus’ studerende og byens ungdommelige indbyggersegment.

Fra første dag har målet været at udfordre radiokonventionerne, hvilket i høj grad er stationens eksistensgrundlag i en mediejungle, hvor det ikke skorter på underholdningstilbud. Radioens frivillige stab kommer fra studiemiljøet i og omkring Aarhus. Vi er bredt repræsenteret med passionerede medarbejdere fra både humanistiske og naturvidenskabelig studier, samt journalisthøjskolen, lærerseminariet, handelshøjskolen og diverse håndværkeruddannelser.

Vi dækker det lokale kulturliv intensivt og undersøger gerne de afkroge af byen, som de store medier overser. Sendefladen byder på et bredt udsnit af programmer, alt fra heavy metal til debatterende kulturradio, der på hver sin måde tager pulsen på livet i Aarhus og Danmark.

Radioen har mulighed for at promovere den musik, som de landsdækkende radioer ikke tør sende ud på FM-båndet. En alsidig og kompromisløs musikprofil giver, især lokale, upcoming bands mulighed for at eksponere deres musik.

Aarhus Studenterradio vil gerne være en samlende kraft i det store brogede uddannelsesmiljø i Aarhus. Vi sender liveradio fra Kapsejladsen, hvor 20.000 studerende i Universitetsparken har kunnet høre os varme op før det officielle program, og vores tilstedeværelse er allerede blevet en integreret del af begivenheden.

Derudover er vi en del af festivalradioen på SPOT-festivalen, ligesom vi har stået bag den officielle festivalradio på Northside-festivalen og Danmarks Grimmeste Festival. Studenterradioen i Aarhus står bag en gedigen om græsrodsradio og står som garant for, at en udfordrende tilgang til radiomediet ikke betyder, at man behøver at gå på kompromis med kvalitet.

Vedtægter 

Vedtægter Aarhus studenterradio

Hvis der er problemer med at hente vedtægterne, kan man trykke på dette link

Er der stadig problemer kan man skrive til formand@aaarhusstudenterradio.dk

Tilsynsmyndighed

Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed vedrørende Aarhus studenterradios radiovirke.

 

Links
Play Cover Track Title
Track Authors