(Foto: Omnibus)
Måske synes du, at radio og podcast er spændende eller måske du gerne vil prøve kræfter med sociale medier, kommunikation, webmaster-rollen, teknik eller noget helt femte?

Aarhus Studenterradio er en frivillig organisation, hvor studerende får frie tøjler til at kaste sig ud i radio- eller podcastproduktion. Vi tager del i en FM-sendetilladelse, så danskerne kan tune ind på os i bilen eller i hjemmet. Vi er cirka 35 medlemmer pr. november 2023, og arbejdsopgaverne spænder vidt, og er i høj grad op til det, som den enkelte synes er spændende. Vi har til huse i Studenterhuset, hvor vi i kælderen har to lydstudier og et fællesrum.

Vi tager løbende nye medlemmer ind i flokken, så hvis din interesse er blevet pirret, hvis du sidder med en knaldgod idé til et radioprogram eller bare gerne vil prøve kræfter med noget nyt, så send os din ansøgning.

Udfyld formularen her eller skrive en mail til vores chefredaktør på chefred@aasr.dk

Det kræver ingen erfaring at være med hos os – du skal bare have lysten, så lærer vi det sammen – og du får selvfølgelig en grundlæggende introduktion til det at producere.