0%

Vi mangler dig på Upcoming Aarhus!

Posted By: Webmaster On:


12747524_1746654402236565_2420638607113585898_oEr du vild med musik, hyggelig at arbejde sammen med og har du en dejlig stemme, så bliv medvært på radioprogrammet Upcoming Aarhus!

Upcoming Aarhus er et radioprogram på Aarhus Studenterradio, der har til formål at fremme upcoming musik i Danmark og især i Aarhus.

Vi er otte glade og rare værter, der hver tirsdag serverer de bedste nyheder fra musikkens verden og inviterer morgendagens stjerner til hyggelige interviews om dem og deres musik.

Ved siden af radioprogrammet stabler vi halvårligt vores egen festival på benene, med de kunstnere vi i perioden har haft i studiet. Vi stiler efter at blive en fast del af den aarhusianske upcoming-scene, og vi har flere spændende initiativer i støbeskeen.

Vi forventer, at du kan deltage mellem 3-5 timer om ugen enten i studiet eller i planlægningen af programmer og festival.

Hvis du synes det lyder interessant så skriv endelig til os på upcomingaarhus@gmail.com eller smid en besked til vores facebookside.

 

 

 


Links
Play Cover Track Title
Track Authors